Jacob Heiberg
[SinglePic not found]Jacob er en energisk, nysgerrig og ambitiøs sjæl fra 1968.
Han har en positiv livsopfattelse og søger sandheden og meningen med livet, universet og alt det der.
Kort introduktion
Som 11 årig var han mesterklasse skakspiller (rating 1800+) og allerede som 12 årig begyndte han at undervise. Som 13 årig begyndte han at interessere sig for psykologi og menneskelig adfærd og var hyppig gæst på biblioteket … han begyndte samtidig at læse psykologi på aftenskole.
I 1985 – som 17 årig – stiftede han sin første virksomhed med sin mors underskrift som garanti, fordi han var for ung! I en årrække derefter skrev han (hundredevis af) artikler til IT fagtidsskrifterne.
I 1988 blev han optaget på Datalogi studiet på Københavns universitet og allerede to år senere blev han ansat som studenterunderviser på Københavns Universitet (4 år) og Copenhagen Business School (3 år) og fik udgivet sin første IT fagbog af Borgens forlag. Sideløbende med dette afholdt han utallige kurser i netværk, databaser, styresystemer, projektledelse osv. for private virksomheder.
Han blev bachelor i Psykologi og Datalogi i 1992 og afleverede sit speciale i datalogi 1. januar 1998. Siden da har han forfattet yderligere 10+ fagbøger der er udgivet på Teknisk Forlag.
I 1997 etablerede han en IT konsulentvirksomhed, som fordoblede omsætningen 5 år i træk, hvis navn blev et brand og som havde kunder i 8 lande. I 2004 blev han headhuntet som landechef til etablering af en dansk afdeling af en multinational milliard ERP-koncern.
Jacob har derudover en række andre uddannelser, bl.a.: Sort bælte i taekwondo, DIF instruktør, eksamineret fysiurgisk massør, Samarit, Microsoft Certified Systems Engineer, Microsoft Certified Trainer, PADI Dive Master, Faldskærms- og Yachtskipper certifikat, peak performance coach, NLP Master practitioner og Anthony Robbins Senior Leader.
Jacob har derudover rejst i mere end 50 lande på 6 kontinenter – i alle tidszoner, fra 65 grader Nord til 55 grader syd. Den længste rejse var 1 år jorden rundt.
Jacob har mere end 25 års erfaring som iværksætter og han har allerede realiseret de fleste af hans drømme. Nu brænder han for at dele sine erfaringer og sin viden.
Han tager penge for det, men gør det ikke for pengenes skyld!
Stor villa, BMW og lystbåd? Been there done that. Nu ejer han (groft sagt) to kufferter med tøj, lever i paradis på Phuket i Thailand og gør det han har lyst til!
Se også hans CV.
Jacobs værktøjskasse
Værktøjskassen udvides konstant og indeholder allerede viden, indsigt og erfaringer fra bl.a.: Abraham Maslow, Anthony Robbins, Bob Proctor, Brian Tracy, Dalai Lama , Dale Carnegie, Deepak Chopra, Connierae Andreas, Dennis Waitley, Derren Brown, Desmond Morris, Donald Norman, Doug Wead, Earl Nightingale, Harry McKay, James Redfield, Jay Abraham, Jim Dornan, Jim Rohn, John Gray, John Grinder, John Maxwell, Jose Silva, Joseph Campbell, Joseph Riggio, Ken Blanchard, Mark Victor Hansen, Michael Newton, Mitch Sala, Napoleon Hill, Neale Donald Walsh, Paul McKenna, Phillip McGraw, Richard Bandler, Robert Anton Wilsen, Robert Dilts, Robert Kyiosaki, Spencer Johnson, Stephen R. Covey, Steve Andreas, Stu Mittleman, Tom Peters, Wayne Dyer, Yogananda og Zig Ziglar…
Jacobs livsopfattelse
Jacob har en positiv livsopfattelse og søger førstehåndserkendelse af meningen med livet, universet og alt det der. Han søger sandheden. Fra kilden. Han betragter ikke betragte sig selv som religiøs, men finder mere og mere anledning til at tro at der er et væsen eller en intelligens, der styrer universet – hvad vi skal kalde dette afhænger af vores personlige præferencer. For nogen er det gud, for andre Buddha og atter andre er det “kilden” – I dag taler fysikere om “en multi-dimensionel intelligens” for at forklare hændelser i fysiske forsøg. Efter hans opfattelse er det fuldstændig det samme.
I 2000 begyndte han at læse den danske filosof Martinus´ skrifter som han føler giver en logisk og sammenhængende forklaring på livets mysterium. Det interessante ved bøgerne, der under et kaldes “det tredje testamente”, er, at det er i fuld overensstemmelse med alle kendte religioner, al kendt videnskab og giver logiske og sammenhængende forklaringer på de fleste hændelser i vores livsforløb.
Specielt føler han sandheden i dette lille citat:
“Livsoplevelsen finder sted gennem en uendelig udvikling. Her er kontrasterne lys og mørke, behag og ubehag, godt og ondt osv. absolut nødvendige for en stadig bevidsthedsfornyelse.”
Det er hans overbevisning, at hvis vi forstår dette og hvor vi er i vores livsoplevelse og hvilke muligheder vi har – da vil vi opleve et gladere og lykkeligere liv på alle planer.
Det er – i al beskedenhed – det han ønsker at bidrage med!